mandag den 16. marts 2009

Aflevering, fremlæggelse og opponentvirksomhed

Så var det i torsdags, at vi afleverede Gruppeopgave A. Det er et noget upoleret dokument, og vi nåede ikke at gå i dybden med hver enkelt punkt fra problemformuleringen. Flere af spørgsmålene har vi ikke fået svaret på - det burde vi have skrevet om, og ikke mindst hvorfor det så ikke lykkedes os at svare på dem.

Processen med asynkront arbejde i Google Docs med møder på Skype eller Connect hver eller hver anden aften fungerede sådan set rigtig godt, men der skulle have været en uge mere til opgaven, hvis vi skulle have afleveret noget, som vi syntes var rigtig færdigt. De første dage var noget famlende, og vi snakkede meget frem og tilbage, hvad det egentlig var vi skulle - og det røg der således en del tid med.

Jeg brainstormede en del over alt jeg kunne komme på, men endte med at slette det meste af det igen, da der ikke var tid til at finpudse det. Der var få sætninger om alt muligt, som skam var spændende nok, men hver gruppedeltager blev nødt til at holde sig til et område.

Fremlæggelsen tirsdag havde vi de alle rimelig komfortabelt med. Jeg tror en mundtlig præsentation vil være mere forståelig og sammenhængende end vores opgave.

At lave noget til opponentvirksomhed var nemmere, end jeg lige havde troet. Jeg læste opgaven igennem tre gange inden vi mødtes på Skype og Google Docs, og alle i gruppen var rimelig enige om de samme ting. Der er masser af komme efter og vi har masser af spørgsmål, så de 10 minutter afsat til os skal nok gå.

Gruppen der skal opponere mod vores opgave tror jeg heller ikke får de store problemer med at få tiden til at gå :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar