Så fik vi prøvet endnu en seance på chat.
Det gik faktisk helt fornuftigt denne gang - langt bedre end jeg havde troet. Folk sad ikke og ventede og troede at andre var igang med at skrive noget, men skrev i stedet umiddelbart så snart de havde noget på hjerte. Desuden begyndte mange at skrive navnet på den de kommenterede/spurgte forrest på linjen, så det blev lidt nemmere at opfatte en form for struktur i chatten. Alt i alt gik det ganske glat og der var gang i den hele tiden.
Som præsentationsmedie giver en chat stadig ikke den store mening, men det meste af tiden gik da også med diskussion videre fra forum, og der kom meget mere frem end der var kommet der, så mens første omgang var uafgjort mellem forum og chat, så vandt chatten klart denne omgang.
Nu skal vi så igang med Gruppeopgave B, der er sidste prøveklud før eksamensopgaven.
lørdag den 11. april 2009
onsdag den 1. april 2009
Det går igen noget sløvt på forum
Endnu engang faldt jeg helt sammen efter sidste præsentation på Connect, og der fik lige lang tid nok før jeg kom igang på forum. Jeg var som sidste inde flere gange og læse problemstillingerne igennem, men jeg synes hverdagen fik lige lovligt godt fat i mig :)
Nu synes jeg, at jeg er kommet på omgangshøjde igen, men det hjælper knapt så meget når så få andre er aktive. Det synes at være en meget svær disciplin at deltage i efterbehandlingen på forum, og jeg tror da heller ikke at særlig mange har den store erfaring fra tidligere i den henseende.
Jeg synes nu at problemstillingerne er rimelig til at gå til, men derfra til at skulle behandle dem ud fra teorier - ja der er der et stykke vej.
Nu synes jeg, at jeg er kommet på omgangshøjde igen, men det hjælper knapt så meget når så få andre er aktive. Det synes at være en meget svær disciplin at deltage i efterbehandlingen på forum, og jeg tror da heller ikke at særlig mange har den store erfaring fra tidligere i den henseende.
Jeg synes nu at problemstillingerne er rimelig til at gå til, men derfra til at skulle behandle dem ud fra teorier - ja der er der et stykke vej.
mandag den 16. marts 2009
Aflevering, fremlæggelse og opponentvirksomhed
Så var det i torsdags, at vi afleverede Gruppeopgave A. Det er et noget upoleret dokument, og vi nåede ikke at gå i dybden med hver enkelt punkt fra problemformuleringen. Flere af spørgsmålene har vi ikke fået svaret på - det burde vi have skrevet om, og ikke mindst hvorfor det så ikke lykkedes os at svare på dem.
Processen med asynkront arbejde i Google Docs med møder på Skype eller Connect hver eller hver anden aften fungerede sådan set rigtig godt, men der skulle have været en uge mere til opgaven, hvis vi skulle have afleveret noget, som vi syntes var rigtig færdigt. De første dage var noget famlende, og vi snakkede meget frem og tilbage, hvad det egentlig var vi skulle - og det røg der således en del tid med.
Jeg brainstormede en del over alt jeg kunne komme på, men endte med at slette det meste af det igen, da der ikke var tid til at finpudse det. Der var få sætninger om alt muligt, som skam var spændende nok, men hver gruppedeltager blev nødt til at holde sig til et område.
Fremlæggelsen tirsdag havde vi de alle rimelig komfortabelt med. Jeg tror en mundtlig præsentation vil være mere forståelig og sammenhængende end vores opgave.
At lave noget til opponentvirksomhed var nemmere, end jeg lige havde troet. Jeg læste opgaven igennem tre gange inden vi mødtes på Skype og Google Docs, og alle i gruppen var rimelig enige om de samme ting. Der er masser af komme efter og vi har masser af spørgsmål, så de 10 minutter afsat til os skal nok gå.
Gruppen der skal opponere mod vores opgave tror jeg heller ikke får de store problemer med at få tiden til at gå :)
Processen med asynkront arbejde i Google Docs med møder på Skype eller Connect hver eller hver anden aften fungerede sådan set rigtig godt, men der skulle have været en uge mere til opgaven, hvis vi skulle have afleveret noget, som vi syntes var rigtig færdigt. De første dage var noget famlende, og vi snakkede meget frem og tilbage, hvad det egentlig var vi skulle - og det røg der således en del tid med.
Jeg brainstormede en del over alt jeg kunne komme på, men endte med at slette det meste af det igen, da der ikke var tid til at finpudse det. Der var få sætninger om alt muligt, som skam var spændende nok, men hver gruppedeltager blev nødt til at holde sig til et område.
Fremlæggelsen tirsdag havde vi de alle rimelig komfortabelt med. Jeg tror en mundtlig præsentation vil være mere forståelig og sammenhængende end vores opgave.
At lave noget til opponentvirksomhed var nemmere, end jeg lige havde troet. Jeg læste opgaven igennem tre gange inden vi mødtes på Skype og Google Docs, og alle i gruppen var rimelig enige om de samme ting. Der er masser af komme efter og vi har masser af spørgsmål, så de 10 minutter afsat til os skal nok gå.
Gruppen der skal opponere mod vores opgave tror jeg heller ikke får de store problemer med at få tiden til at gå :)
lørdag den 7. marts 2009
Fremlæggelse og diskussion på AULA-chat
Jeg havde set frem til dagen med nogen uro - hvordan gav det nogen mening, at lave gruppefremlæggelse på en chat ? Diskussion gav lidt mere mening - og brainstorming gav masser af mening.
Virkeligeheden var da også, at mediet ikke rigtig fungerer til en fremlæggelse. AULA-chat er desuden meget dårlig i forhold til moderne chat-programmer, da det ikke viser, at nogen er igang med at skrive og ikke har tidsstempler. Desuden viste det sig, at vi skulle gemme chattens indhold, at den smed det ældste af teksten væk efterhånden. Jeg var backup på at gemme teksten, men i min Firefox-browser havde den kun gemt to skærmbilleder tilbage - så det var ikke meget værd.
I det mindste havde flere af os skrevet tekst på forhånd, som så kunne kopieres ind og sendes. Hvis vi alle skulle have siddet og ventet på, at tingene blev tastet før de kunne sendes, så havde vi kunne sidde og stirre der i lang tid.
Diskussion var der kun en smule af, det er rigeligt nyt og komplekst for os alle, men Elsebeth klarede da at få noget igang. Brainstorming nåede vi desværre ikke, det var ellers her, hvor jeg tror at en chat kunne være god.
I det mindste tror jeg ikke, at der var udfald - alle kunne se hvad alle skrev. I Connect ved man aldrig rigtigt om alle kan høre, hvad der bliver sagt.
Virkeligeheden var da også, at mediet ikke rigtig fungerer til en fremlæggelse. AULA-chat er desuden meget dårlig i forhold til moderne chat-programmer, da det ikke viser, at nogen er igang med at skrive og ikke har tidsstempler. Desuden viste det sig, at vi skulle gemme chattens indhold, at den smed det ældste af teksten væk efterhånden. Jeg var backup på at gemme teksten, men i min Firefox-browser havde den kun gemt to skærmbilleder tilbage - så det var ikke meget værd.
I det mindste havde flere af os skrevet tekst på forhånd, som så kunne kopieres ind og sendes. Hvis vi alle skulle have siddet og ventet på, at tingene blev tastet før de kunne sendes, så havde vi kunne sidde og stirre der i lang tid.
Diskussion var der kun en smule af, det er rigeligt nyt og komplekst for os alle, men Elsebeth klarede da at få noget igang. Brainstorming nåede vi desværre ikke, det var ellers her, hvor jeg tror at en chat kunne være god.
I det mindste tror jeg ikke, at der var udfald - alle kunne se hvad alle skrev. I Connect ved man aldrig rigtigt om alle kan høre, hvad der bliver sagt.
mandag den 2. marts 2009
Dialog I nærmer sig enden
Så er det ved at være slut med dialogen oven på vores Connect I-præsentationer, før vi i morgen skal have vores første AULA-chat. Jeg er noget spændt på, hvordan det kommer til at spænde af - ikke mindst det faktum at grupperne skal runde af på diskussionerne. Det minder umiddelbart mest om, at der skal laves en slags præsentation ... på chat! Jeg vil gå igang med at skrive noget på forhånd, som jeg så kan kopiere ind linjevis til afsendelse på chatten - ellers kommer de 10 minutter hurtigt til at gå, hvis man først skal til at skrive det ind undervejs.
Resten af dagsordenen med idéer og brainsstorming lyder mere chat-egnede.
Det er umiddelbart svært at se, at der bliver meget specielt meget i opsummeringen - der er kun kommet ganske få indlæg i betragtning af, at vi er 14 deltagere på kurset. Der er fem emner, og ud af de pt. (mandag d. 2. marts 2009, kl. 19.10) ialt 23 svar er de 6 fra Elsebeth - dvs. 17 divideret med 14 deltagere lig med 1,2 pr. deltager - ikke just prangende. Skal man mon forvente en slutspurt her sent i aften? Måske kommer der flere kommentarer i løbet af chatten.
Hvorfor er det ikke gået bedre?
Personligt har jeg været nervøst for (og er det stadig), om mine indlæg har haft dybde nok. Jeg synes virkelig, at jeg har fået læst meget af de andre gruppers tekster og søgt yderligere materiale på nettet, men jeg har meget svært ved at komme dybt ned i de andres tekster. Jeg brugte meget lang tid på min egen gruppes tekster og føler kun, at jeg måske har opnået 60-70 procents forståelse af dem - og føler mig således endnu længere væk fra de andre tekster.
Men der er rigtig mange visninger registeret på forummet. Jeg har selv været inde på flere af emnerne adskillige gange, gået og tænkt over det, læst på de andre gruppers tekster og set på deres præsentationer igennem - og været inde igen. Der gik meget tid med at prøve at dreje fokus ind på først og fremmest emnerne - og dernæst hvordan jeg kunne forholde mig til dem. Der gik således knap halvanden uge, inden jeg begyndte at føle mig klar - og så kom jeg desværre til at skulle arbejde alle mine vågne timer i nogle dage - så jeg har først rigtig haft tid her til sidst.
Det kræver mere end en halv time ad gangen at sætte sig ned med disse emner.
Resten af dagsordenen med idéer og brainsstorming lyder mere chat-egnede.
Det er umiddelbart svært at se, at der bliver meget specielt meget i opsummeringen - der er kun kommet ganske få indlæg i betragtning af, at vi er 14 deltagere på kurset. Der er fem emner, og ud af de pt. (mandag d. 2. marts 2009, kl. 19.10) ialt 23 svar er de 6 fra Elsebeth - dvs. 17 divideret med 14 deltagere lig med 1,2 pr. deltager - ikke just prangende. Skal man mon forvente en slutspurt her sent i aften? Måske kommer der flere kommentarer i løbet af chatten.
Hvorfor er det ikke gået bedre?
Personligt har jeg været nervøst for (og er det stadig), om mine indlæg har haft dybde nok. Jeg synes virkelig, at jeg har fået læst meget af de andre gruppers tekster og søgt yderligere materiale på nettet, men jeg har meget svært ved at komme dybt ned i de andres tekster. Jeg brugte meget lang tid på min egen gruppes tekster og føler kun, at jeg måske har opnået 60-70 procents forståelse af dem - og føler mig således endnu længere væk fra de andre tekster.
Men der er rigtig mange visninger registeret på forummet. Jeg har selv været inde på flere af emnerne adskillige gange, gået og tænkt over det, læst på de andre gruppers tekster og set på deres præsentationer igennem - og været inde igen. Der gik meget tid med at prøve at dreje fokus ind på først og fremmest emnerne - og dernæst hvordan jeg kunne forholde mig til dem. Der gik således knap halvanden uge, inden jeg begyndte at føle mig klar - og så kom jeg desværre til at skulle arbejde alle mine vågne timer i nogle dage - så jeg har først rigtig haft tid her til sidst.
Det kræver mere end en halv time ad gangen at sætte sig ned med disse emner.
søndag den 15. februar 2009
Tidligere i dag havde vi et Skype-møde i gruppen, hvor vi gennemgik lidt om tekster og ikke mindst vores roller i forhold til præsentationerne på Connect på tirsdag.
Det meste af tiden gik med Bateson-teksten, som jeg åbenlyst ikke var den eneste, der havde gjort mig mange tanker om. Den kan vi vist hurtigt bruge flere timer på at diskutere.
Alle er lidt usikre på formen på tirsdag, så det bliver spændende at se, hvordan det spænder an.
Det meste af tiden gik med Bateson-teksten, som jeg åbenlyst ikke var den eneste, der havde gjort mig mange tanker om. Den kan vi vist hurtigt bruge flere timer på at diskutere.
Alle er lidt usikre på formen på tirsdag, så det bliver spændende at se, hvordan det spænder an.
onsdag den 11. februar 2009
Gregory Bateson - De logiske kategorier for læring og kommunikation
Nu har jeg i et stykke tid været færdig med begge vores gruppes tekster, men vil starte med at skrive lidt om Batesons. Det var den sværeste men også mest interessante tekst - i hvert fald er den af de to tekster der er poppet op i mit hoved nu og da siden jeg læste den.
Teksten omhandler læring i en række forskellige niveauer, gående fra Læring 0, hvor gentagen input giver samme eller ingen respons, til Læring IV, som er så avanceret at det sjældent forekommer - hvis overhovedet.
Den starter med lidt om teorien om logiske typer. Det handler om klasser der definerer de indeholdte elementer, og hvordan indholdet af forskellige klasser kan og ikke kan være medlem af andre klasser. Idéen er så, at prøve at lave en delvis analogi over til forskellige grader af læring. Det meste af den følgende beskrivelse er egentlig læsbar uden, at man behøver tænke så meget over klasser og logiske typer. Overordnet set giver det dog mening at tænke således, da overordnede læringsgrader svarer til klasser, der har mindre læringsgrader indeholdt i sig. Det er en metode til at prøve, at sætte tingene i lidt mere overskuelige "kasser".
Min opfattelse af læringsgraderne:
Den starter med lidt om teorien om logiske typer. Det handler om klasser der definerer de indeholdte elementer, og hvordan indholdet af forskellige klasser kan og ikke kan være medlem af andre klasser. Idéen er så, at prøve at lave en delvis analogi over til forskellige grader af læring. Det meste af den følgende beskrivelse er egentlig læsbar uden, at man behøver tænke så meget over klasser og logiske typer. Overordnet set giver det dog mening at tænke således, da overordnede læringsgrader svarer til klasser, der har mindre læringsgrader indeholdt i sig. Det er en metode til at prøve, at sætte tingene i lidt mere overskuelige "kasser".
Min opfattelse af læringsgraderne:
Læring 0 er de tilfælde, hvor læring ikke fører noget nyt - nogen forandring - med sig. Langt de fleste, der hører en klokke ringe ude fra vejen, har for længst lært, at det er Hjemis-bilen, der kommer - og der kan man købe is. Næste gang man hører lyden, fremkalder det den samme gemte viden. Et andet eksempel kunne et elektronisk kredsløb - det gør det samme, hver gang man tilslutter strøm. Hverdagen er fuld af eksempler på samme respons på samme stimuli for både dyr og mennesker. Jeg spekulerer på, om det ikke er det, som vi kalder "vaner".
Læring I er det, som de fleste umiddelbart forbinder med læring: En gentagelse af samme stimuli med tilhørende forstærkning (eller måske manglen herpå) fører til en ændret adfærd. Som ejer af to hunde synes jeg bedst om eksemplet hvor hunden savler på tidspunkt 2 - og det gjorde den ikke på tidspunkt 1. Mon ikke hunden har fået en godbid for at adlyde en kommando, og med næste gentagelse af kommandoen fremkaldes en minde om godbidden i hundens bevidsthed - hvorfor den savler.
Teksten indeholder nogle antagelser for at et niveau højere end Læring 0 i det hele taget kan nås:
1. At en given kontekst kan gentages
2. At al reaktion ikke er bestemt af genetikken
Nr. 1 må i mit hoved kræve lidt "frirum", da situationen i næsten alle tilfælde faktisk vil være ændret - især jo mere intelligente væsner man arbejder med. Både lærer og elev vil kontinuerligt ændre deres syn på de gentagne øvelser. Men accepterer man ikke lidt af dette frirum, så vil hver kontekst være forskellig, så det er noget nyt man lærer hver gang, og så er det altid Læring 0.
Nr. 2 synes jeg er ganske tankevækkende. Et eksempel i teksten er, at det simpelthen er kodet i hundens DNA, at anden gang - tidspunkt 2 - så savler den. Det minder mig om diskussionen om skæbnen, om alt er forudbestemt, eller om vi har en fri vilje. Lige meget om alle handlinger er styret helt nede fra genetikken, eller om vi styres af en højere magt, så forsvinder en hver mening bag læring - så den er jeg med på at vi dropper.
Læring 2 er "at lære at lære" - når et dyr eller menneske bruger tidligere optaget viden til at håndtere nye kontekster. Hvis videnen bruges korrekt kan en opgave klares hurtigere, og hvis forkert går det måske langsomme. Brugen af forstærkning kan være sporadisk, så eleven må prøve sig frem. Her har teksten mange eksempler:
Læring 3 er der, hvor det begynder at blive svært. Læring 2 er ellers rigelig kompliceret, men i Læring 3 bliver "selvet" udfordret. Man skal kunne træde et skridt tilbage fra sig selv så at sige, og ændre hele eller dele af personligheden alt efter, hvad der i en given situation er bedst. Da det er vores erfaringer, og hvordan vi har fået dem - Læring 2 - der har defineret vores personlighed tilbage fra vi blev født, så risikerer man simpelthen at gå fra forstanden.
Under mere kontrollerede forhold hos f.eks. en psykoterapeut kan en person blive hjulpet til dette på en afgrænset del af personligheden.
Læring 4 beskrives ikke nærmere, men det formodes at visse væsner gennem evolution og erfaring kan nå hertil. Umiddelbart tænker jeg, at det må kræve en eller anden form for gruppeintelligens.
Læring 0 til 4 ses her som en simpel uforgrenet stige, men der sluttes af med at konkludere, at så simpelt er det ikke, da der formodentlig vil være forhold på kryds og på tværs - f.eks. mellem Læring 0 og Læring 2.
Da jeg selv af og til har stået for undervisning og planlægning heraf på min arbejdsplads, giver denne tekst en del tanker. Det nævnes aldrig i teksten, at en form for læring skulle være bedre end en anden, men mon ikke Læring 2 "hænger" bedst fast?
I en undervisningssituation vil der måske være nogen tilstede, der godt ved tingene - for dem er det Læring 0. Der kan være nogen, der passivt hører efter - Læring 1, mens engagerede elever der spørger ind og kommer i dialog med læreren kommer nærmere Læring 2.
Motivation spiller en afgørende rolle, når man prøver at lære nogen noget på en travl arbejdsplads. Kan man overvise eleverne om, at de kan bruge det lærte til noget - for dem - interessant, så kan man "få dem op af stolene".
Jeg vil tænke en del over læringstyper og motivation i den kommende tid.
Teksten indeholder nogle antagelser for at et niveau højere end Læring 0 i det hele taget kan nås:
1. At en given kontekst kan gentages
2. At al reaktion ikke er bestemt af genetikken
Nr. 1 må i mit hoved kræve lidt "frirum", da situationen i næsten alle tilfælde faktisk vil være ændret - især jo mere intelligente væsner man arbejder med. Både lærer og elev vil kontinuerligt ændre deres syn på de gentagne øvelser. Men accepterer man ikke lidt af dette frirum, så vil hver kontekst være forskellig, så det er noget nyt man lærer hver gang, og så er det altid Læring 0.
Nr. 2 synes jeg er ganske tankevækkende. Et eksempel i teksten er, at det simpelthen er kodet i hundens DNA, at anden gang - tidspunkt 2 - så savler den. Det minder mig om diskussionen om skæbnen, om alt er forudbestemt, eller om vi har en fri vilje. Lige meget om alle handlinger er styret helt nede fra genetikken, eller om vi styres af en højere magt, så forsvinder en hver mening bag læring - så den er jeg med på at vi dropper.
Læring 2 er "at lære at lære" - når et dyr eller menneske bruger tidligere optaget viden til at håndtere nye kontekster. Hvis videnen bruges korrekt kan en opgave klares hurtigere, og hvis forkert går det måske langsomme. Brugen af forstærkning kan være sporadisk, så eleven må prøve sig frem. Her har teksten mange eksempler:
- Det at blive bedre til hurtigt at lære udenad. Det der skulle læres udenad næste gang, lignede ikke det fra sidste gang - men metode og motivation kunne gøre en person bedre og bedre.
- Rhesusaber fik opgaver der lignende hinanden, og fik føde hver gang de løste en opgave. Aberne kunne bruge erfaringerne fra tidligere opgaver til at løse den nyeste opgave hurtigere.
- "Reversal learning" hvor betydningen af stimuli bliver ændret undervejs. I første omgang byttes betydninger, og det studeres om subjektet lærer noget heraf, og bliver hurtigere til at reagere på ændringen.
- "Eksperimentelle neuroser" hvor et dyr lærer at skelne mellem f.eks. en ellipse og en cirkel. Gradvist ændres formene så de to kommer til at ligne hinanden mere og mere og til sidst bliver de ens. Dette kan føre til adfærdsmæssige forstyrrelser.
Læring 3 er der, hvor det begynder at blive svært. Læring 2 er ellers rigelig kompliceret, men i Læring 3 bliver "selvet" udfordret. Man skal kunne træde et skridt tilbage fra sig selv så at sige, og ændre hele eller dele af personligheden alt efter, hvad der i en given situation er bedst. Da det er vores erfaringer, og hvordan vi har fået dem - Læring 2 - der har defineret vores personlighed tilbage fra vi blev født, så risikerer man simpelthen at gå fra forstanden.
Under mere kontrollerede forhold hos f.eks. en psykoterapeut kan en person blive hjulpet til dette på en afgrænset del af personligheden.
Læring 4 beskrives ikke nærmere, men det formodes at visse væsner gennem evolution og erfaring kan nå hertil. Umiddelbart tænker jeg, at det må kræve en eller anden form for gruppeintelligens.
Læring 0 til 4 ses her som en simpel uforgrenet stige, men der sluttes af med at konkludere, at så simpelt er det ikke, da der formodentlig vil være forhold på kryds og på tværs - f.eks. mellem Læring 0 og Læring 2.
Da jeg selv af og til har stået for undervisning og planlægning heraf på min arbejdsplads, giver denne tekst en del tanker. Det nævnes aldrig i teksten, at en form for læring skulle være bedre end en anden, men mon ikke Læring 2 "hænger" bedst fast?
I en undervisningssituation vil der måske være nogen tilstede, der godt ved tingene - for dem er det Læring 0. Der kan være nogen, der passivt hører efter - Læring 1, mens engagerede elever der spørger ind og kommer i dialog med læreren kommer nærmere Læring 2.
Motivation spiller en afgørende rolle, når man prøver at lære nogen noget på en travl arbejdsplads. Kan man overvise eleverne om, at de kan bruge det lærte til noget - for dem - interessant, så kan man "få dem op af stolene".
Jeg vil tænke en del over læringstyper og motivation i den kommende tid.
Mit første blogindlæg
Så oprendt dagen - mit første indlæg på en blog. Der var vist ikke noget, der hed "blog", da jeg kom på nettet tilbage i starten af halvfemserne. Jeg er hovedsagelig stødt på blogs via søgninger på Google, når en eller anden har delt viden omhandlende mit aktuelle problem - og som regel har jeg kunnet bruge de delte informationer. Jeg følger dog ikke nogen blog på regelmæssig basis.
Abonner på:
Opslag (Atom)