lørdag den 11. april 2009

Chat version 2

Så fik vi prøvet endnu en seance på chat.

Det gik faktisk helt fornuftigt denne gang - langt bedre end jeg havde troet. Folk sad ikke og ventede og troede at andre var igang med at skrive noget, men skrev i stedet umiddelbart så snart de havde noget på hjerte. Desuden begyndte mange at skrive navnet på den de kommenterede/spurgte forrest på linjen, så det blev lidt nemmere at opfatte en form for struktur i chatten. Alt i alt gik det ganske glat og der var gang i den hele tiden.

Som præsentationsmedie giver en chat stadig ikke den store mening, men det meste af tiden gik da også med diskussion videre fra forum, og der kom meget mere frem end der var kommet der, så mens første omgang var uafgjort mellem forum og chat, så vandt chatten klart denne omgang.

Nu skal vi så igang med Gruppeopgave B, der er sidste prøveklud før eksamensopgaven.

onsdag den 1. april 2009

Det går igen noget sløvt på forum

Endnu engang faldt jeg helt sammen efter sidste præsentation på Connect, og der fik lige lang tid nok før jeg kom igang på forum. Jeg var som sidste inde flere gange og læse problemstillingerne igennem, men jeg synes hverdagen fik lige lovligt godt fat i mig :)

Nu synes jeg, at jeg er kommet på omgangshøjde igen, men det hjælper knapt så meget når så få andre er aktive. Det synes at være en meget svær disciplin at deltage i efterbehandlingen på forum, og jeg tror da heller ikke at særlig mange har den store erfaring fra tidligere i den henseende.

Jeg synes nu at problemstillingerne er rimelig til at gå til, men derfra til at skulle behandle dem ud fra teorier - ja der er der et stykke vej.